Rotter er kloge
Rotter er enormt kloge, og de trives allerbedst, når de bliver udfordret og virkelig skal bruge hjernen. Det kan man gøre fx via leg, søgen efter mad, en masse indretningsting i buret og indlæring af små tricks. De lærer meget hurtigt at gå gennem et rør, hoppe over noget, snurre rundt og meget andet. De kan trænes akurat, som man ville træne en klog hund. Der findes også agillety for rotter i Den Danske Tamrotteforening (DDTF) Det er en sjov udfordring for både rotter og mennesker, så prøv endelig at lære dem tricks. Et par af mine kan fx gå gennem rør, komme på kommando og gå på vippe. En av mine tidligere piger kunne endda "plads" som en anden lille hund. Under eksterne henvisninger kan du læse mere om rotternes mange ligheder med mennesker.
|
Adfærd - hanner
Indtil rotten er omkring fem til seks uger, er der ikke rigtig nogen forskel i hanner og hunners adfærd. Men ved ca fem uger bliver ungerne kønsmodne, og de kan derfor allerede så tidligt begynde at udvise "voksenadfærd." Hannerne bliver måske hurtigere trætte efter leg. Man oplever det dog for det meste først omkring fire til seks måneder. Målet vil altid være helt at undgå dominerende adfærd i avlen, men nogle hanner viser først dominerende adfærd helt op til ca et år, så det kan være svært helt at vurdere. Men skulle en han vise sig at være dominerende ved fx at puste sig op eller jagte og vælte de andre, er det VIGTIGT at kontakte opdrætter så I sammen kan finde en løsning eller finde svar på spørgsmål osv, så også opdrætter har en chance for at korregere fremtidig avl. Hannerne er som regel mere dovne, end hunnerne, men hver rotte har sin personlighed, så de kan selvfølgelig afvige. Hanner lugter ofte også mere end hunner, da de markere mere, og mange kan lide at tisse og skide i køjerne, hvor de ligger, så det lugter rigtig godt af dem. Men vask kun meget sjældent eller aldrig med sæbe. Når køjer og andet lugter af sæbe, vil især hanner gå den ekstra mil, for at det igen lugter af dem, så lugten bliver ofte værre af sæbe.
|
Adfærd - hunner
Indtil rotten er omkring fem til seks uger, er der ikke rigtig nogen forskel i hanner og hunners adfærd. Men ved ca fem uger bliver ungerne kønsmodne, og de kan derfor allerede så tidligt begynde at udvise "voksenadfærd." Hunnerne har tit mere energi end hanner på samme alder. Hunnerne er som regel mere aktive og legesyge hele livet, end hannerne, men hver rotte har sin personlighed, så de kan selvfølgelig afvige. Hunnerne kommer i løbetid ca hver femte dag, hvilket er mere synligt ved nogle. De kan finde på at strække ryggen og dirre, når man nusser dem i den tid. en løbetid varer typisk i nærheden af tolv timer. Jeg oplever dog for det meste kun en øgning i deres legesyge. Hunnerne kan også lugte lidt, da de som hannerne også markerer, men de er som regel ikke så ihærdige, som hannerne. Men som med hannerne; vask kun meget sjældent eller aldrig med sæbe. Når køjer og andet lugter af sæbe, vil de også gå den ekstra mil, for at det igen lugter af dem, så lugten bliver ofte værre af sæbe.
|